Tankerne bag
Compassionate Systems Framework, der danner grundlaget for undervisningsmaterialet, er skabt hos Center for Systems Awareness. Grundlæggerne af centeret forsker i Systems Awareness (Systems Awareness Lab) på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Compassionate Systems Framework henvender sig til alle aldre, og skolesystemet udgør en enestående mulighed for at nå en masse børn/unge.
Undervisningsmaterialet fungerer som redskab til at skabe større selvindsigt samt forståelse for systemiske problematikker – dette for at kunne imødegå udfordringer, vi i øjeblikket står overfor:
- Vi lever i en verden hvor alt bliver mere og mere individualiseret og overfladisk
- Flere og flere bruger tid foran skærmen hvor udviklingen af social forståelse nemt bliver mangelfuld
- Sociale medier fremmer en præstationskultur, der ofte leder til dårligt selvværd og misundelse frem for samhørighed
- Alt for mange unge mennesker døjer med angst og psykiske problemer
- Verdenssamfundet står over for uoverskuelige udfordringer – bl.a. i forhold til krig, folkevandringer og klima
Målsætning
- Målet er, for den enkelte, at udvikle 'compassion' (se definition under afsnittet 'Empathy and Compassion') samt en indsigt i at andre mennesker kan agere ud fra andre virkelighedsbilleder. Derudover at skabe indsigt i systemiske mønstre og en forståelse for at alle handlinger har konsekvenser
(Uden denne forståelse, kommer man nemt til at overse sin egen rolle i en problemstilling – uanset om det er på personligt eller globalt plan)
- Ved at skabe rummelighed, styrkes modet i den enkelte til at byde ind med de unikke evner, som vi hver især besidder – evner der alle kan bidrage til at løse verdens problemstillinger
- Samtidig opbygges en forståelse for at intet i hverken naturen eller den menneskeskabte verden eksisterer isoleret. Vi mennesker (samt alle dele af naturen) er indbyrdes afhængige og trives bedst/opnår flest positive resultater, når vi er bevidste om denne samhørighed
Anvendelse
- Målet er at udvikle materiale af varierende kompleksitet – noget er oplagt til mindre børn for fx at give en basal forståelse for cykliske processer, hvorimod andet kræver et højere abstraktionsniveau
- Arbejdet med undervisningsmaterialet giver rig mulighed for efterfølgende dybdegående diskussioner
- Undervisningsmaterialet kan inddrages i den generelle undervisning og er også relevant til håndtering af uoverensstemmelser fra skolegården
Center for Systems Awareness
- Center for Systems Awareness tilbyder løbende kurser, af forskellige længder, omkring Compassionate Systems Framework
- Compassionate Systems Framework blev udviklet i 2017 af en bred skare af undervisere og forskere fra forskellige læringsmiljøer – her iblandt International Baccalaureate (IB), Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Penn State University
|